Domaine du Pere Pape-Vignobles Mayard er ejet af de 3 søskende Beatrice, Francoise og Didier. De er 5 generation på domainet som råder over 43 hektar vinmarker. Domainet blev startet af bedsteforældrene tilbage i 1920’erne og vinene blev dengang aftappet under navnet Clos du Calvaire.
Domainet producerer 3 røde Chateauneuf de Pape samt en hvid Chateauneuf de Pape. Derudover producerer de en rød Cotes du Rhone samt en rosé.
Vinmarkerne er beplantet med Grenache, Syrah, Cinsault, Mourvedre samt Grenache Blanc, Picpoul, Clairette, Bourboulenc og Rousanne.
Denne vin, La Crau de Ma Mere er produceret på druerne Grenache, Mourvedre og Syrah. Grenache-vinstokkene er ca. 100 år gamle og placeret på La Crau, som regnes for det bedste sted i Chateauneuf de Pape.
La Crau de Ma Mere 2013 er en fremragende vin, kraftig og elegant og så solfyldt som den terroir. Vinen har komplekse noter af meget modne røde bær, sorte trøfler, peber, afrundede bløde tanniner og en lang vedvarende eftersmag af chokolade, læder og tobak.
Vinen anbefales til julemad, kraftige retter, lam med krydderurter samt vildt.
Serveringstemperatur 16-18 grader.