Pares Balta, Materia Prima orangevin
kr. 162.00 Inkl. moms
Materia Prima orangevin
DO Penedes
Druer: 90% Xarello & 10% Gewürtstraminer
Alc: 13,5%
Pares Balta er en gammel vingård med mere end 220 års historie bag sig og er stadig i familiens eje i dag. Siden 2000 har vingården været drevet af de to brødre Josep og Joan Cusiné Carol, hvor deres hustruer, Maria og Marta, står for selve vinproduktionen.
Dette er en af Parés Baltàs nye vine i serien Materia Prima. Orangevin er noget man har produceret i mange år, og lige nu opleves der en stor nysgerrighed på denne type vin. Orangevin er lavet på hvidvinsdruer hvor man under vinificeringen lader skallerne trække med mosten således, at der kommer både farve og mere struktur med ud i vinen – ligesom når man laver rødvin. Orangevin laves på mange forskellige hvidvinsdruer – men lige netop denne orangevin er lavet på den klassiske Cavadrue Xarello i kombination med Gewürztraminer. Fra Gewürztramineren er det dog kun skallerne der bruges. Druerne er håndhøstede.
Orangevinen har en duft af hvide blomster og hvide frugter.
Overrask dine gæster og server vinen som aperitif eller til forret. Derudover egner den sig fortrinligt til let kylling, ost samt risotto.
Relaterede varer
Tinto Fino (Tempranillo)