Vingården Gratavinum ligger placeret imellem byerne Gratallops og Poboleda i Priorat. Området er bjergrigt og mange vinmarker ligger placeret på terrasser med undergrund af skifersten. Priorat har som kun andet området i Spanien opnået status af DOQ. Området er kendt for at levere meget kraftige, potente mørke vine med høj alkoholprocent, ofte over 14 %, og de fleste vine egner sig til lagring. Gratavinum er certificeret økologisk.
Økologisk spansk rødvin med personlighed og karakteriseret af balance, elegance og frugt – som igen er kombineret med et mineralsk strejf Priorats terroir. Rødvinen har en duft af mørke modne frugter, som efterfølgende bliver til en mere mineralsk duft. Smagsmæssigt er vinen kraftig, frisk med tanniner og de mineralske og frugtige aromaer går igen i smagen.
Gv5 er primært lavet på Carignan – men blended med 20% Grenache og 5% Cabernet Sauvignon.
Vinen går helt fantastisk til vildt og gryderetter.